22.-23. juni 2026 kl. 9-16 begge dage
Bruger du 10 minutter på at forklare noget, du kunne tegne på 10 sekunder?
Vi kender det alle. Mødet trækker ud og dine pointer lander ikke helt hos modtageren. Som leder, konsulent eller formidler er din største udfordring ofte at skabe fælles forståelse. Lær at skabe maksimalt engagement og visuelt overblik med simple streger. Grafisk facilitering handler om effektiv kommunikation, ikke kunst – og alle kan lære det.
På kurset får du trænet din evne til at tænke visuelt og tegne dig til fælles forståelse, knivskarpt overblik og processer, der rent faktisk flytter noget.
Dette kursus er designet til dig, der vil styrke:
- Din formidling: Skab visuelle overblik, der fænger medarbejdere og samarbejdspartnere.
- Dit samarbejde: Faciliter processer, hvor alle ser det samme og føler ejerskab.
- Din ledelse: Gør strategier og forandringer konkrete og eksekverbare.
Kurset er relevant og velegnet til mange faggrupper fx konsulenter, ledere, koordinatorer, projekt- og procesledere og undervisere.
Dag 1: Håndværket og det visuelle bibliotek
Vi knækker koden til tuschen. Du lærer at tegne mennesker, følelser og processer, så de ser professionelle ud. Vi opbygger dit personlige ikon-bibliotek, skræddersyet til din hverdag.
Dag 2: Grafisk facilitering i praksis
Vi går fra træning af tegneteknik til anvendelse af grafisk facilitering. Du lærer at tegne og anvende visuelle forklaringsmodeller og procesplaner. Vi arbejder med en case fra din hverdag, så grafisk facilitering allerede er ved at blive implementeret i din praksis, mens du er på kurset.
Det får du:
- En lærebog som du selv tegner i et tegnehæfte undervejs
- Grafisk faciliteringskit med de vigtigste tuscher
- Bogen: Tegn mere sammen – hvordan visualisering kan styrke måden du tænker, kommunikerer og samarbejder på af Ole Qvist-Sørensen og Loa Baastrup
- Kort med visuelle værktøjer – tips og tricks
- Kursusbevis
- Morgenmad, frokost og snacks på begge kursusdage
- Adgang til ½ times individuel online sparring om din visuelle kommunikation efter kurset.
Underviser
Anne Dissing Rasmussen, indehaver af Tegnekompasset, har 25+ års erfaring som udviklingskonsulent, facilitator og underviser. Annes undervisning bygger på hendes passion for visuel kommunikation, meningsfulde processer og effektiv projektledelse. Hun træffer didaktiske valg der understøtter, at kursusbegejstring bliver til varig udvikling og ny praksis i organisationen. Læs mere her.
Pris
9.950 kroner pr. deltager.
20% rabat på 3. deltager (og flere) fra samme arbejdsplads.
Tilmelding klik her
Graven 25C-1
MacMann Bergs lokaler
8000 Aarhus C
Tilmelding: Klik her
Pris: 9.950 kroner + moms
Rabat: 20% rabat på 3. deltager (og flere) fra samme arbejdsplads.
Holdstørrelse: Max. 16 deltagere


